Hovedmenu Navigation ●Forside ●Kategorier ●Fremhævet indhold ●Tilfældig side ●Tilfældige artikler ●Aktuelt deltagelse ●Velkommen ●Skribentforside ●Landsbybrønden ●Projekter ●Portaler ●Ønskede artikler ●Oprydning ●Kalender ●Seneste ændringer ●Hjælp

Søg

●Opret konto ●Log på ●Opret konto ● Log på Sider for redaktører som er logget ud lær mere ●Bidrag ●Diskussion

Redigerer Gustav Wied (afsnit)

●Artikel ●Diskussion ●Læs ●Redigér ●Rediger kildekode ●Se historik Værktøjer Handlinger ●Læs ●Redigér ●Rediger kildekode ●Se historik Generelt ●Hvad henviser hertil ●Beslægtede ændringer ●Upload fil ●Specialsider ●Sideinformation ●Hent forkortet URL ●Download QR code ●Wikidata-element Organisation ●Donation ●Kontakt Wikipedia ●Wikimedia Danmark ●GLAM

Du redigerer uden at være logget ind. I stedet for et brugernavn vil din aktuelle IP-adresse blive vist i denne sides versionshistorik (seHjælp:Historik), hvis du klikker på knappen "Gem side" forneden. Ved at oprette en brugerkonto, undgår du at din IP-adresse offentliggøres samtidig med at du opnår en række fordele ved at redigere på Wikipedia. Beskeder sendt til din aktuelle IP-adresse kan læses på din diskussionside. Benyt venligst Hjælp:Sandkassen eller Skabelon:Sandkassen til eksperimenter.

== Forfatterskabet ==
Wied debuterede som ''Peter Idealist'' i 1887 med pamfletten ''Nogle Aforismer i Anledning af Interpellationen i Storeheddinge og dens Følger'', som omhandler [[kultusminister]] [[Jacob Scavenius]]. Scavenius var netop blevet afsløret i at have opsøgt en københavnsk prostitueret, og pamfletten latterliggør ubarmhjertigt ministerens dobbeltmoral.

Wied udgav i 1889 sin første bog ''En hjemkomst'', et sørgespil. Den næste ''En Bryllupsnat'' fra 1892 handler om en bedstemor, som vil dræbe sit barnebarn. Det blev mødt med så stor uvilje, at det blev udpebet ved premieren. ''Barnlige Sjæle'' fra 1893 karakteriseredes som en samling yderst vovede fortællinger.

Han var kendt som en samfundsrevser og benyttede enhver lejlighed til at spidde [[borgerskab]]et. Han var flittig bidragsyder til bladet ''[[København (dagblad)|København]]'', som blev redigeret af [[Ove Rode]]. En novelle, han fik trykt i det, førte i [[1892]] til at han ved [[Højesteret]] blev idømt 14 dages fængsel for utilstedelige udtryk. Det drejede sig om fortællingen ''De unge og de gamle'' (fortællingen blev let redigeret optrykt i samlingerne ''Barnlige Sjæle'' og ''Fra Land og By'' (1907)). Wied har skildret sit fængselsophold i [[Tugt- og Børnehuset]] på [[Christianshavn]] i romanen ''Ungdomshistorier'' (1895), hvor forfatteren Gunnar Warberg skal forestille Wied selv.

Hans satire og kyniske humor kom tydeligt til udtryk i romanerne ''[[Livsens Ondskab (bog)|Livsens Ondskab]]'' (1899), ''Slægten'' (1898), ''Knagsted'' (1902) og ''Pastor Sørensen og Co.'' (1913).

[[Fil:Kastellet mpazdziora.jpg|thumb|Gustav Wieds hus i Roskilde som blev kaldt [[Kastellet (Roskilde)|Kastellet]].]]

Med indtægterne fra komedien ''Første Violin'' (1898) opførte han i Roskilde et hus udført efter Wieds specifikke ønsker.<ref>Eddie Salicath, 1946, s. 154.</ref> Det var opdelt i to adskilte afdelinger, det ene til familiens og det søndre til Wieds arbejdsrum. Dørene imellem de to adskilte dele var beslået med læder langs kanterne. Forfatteren [[Walter Christmas]] havde efter et besøg betegnet det som [[Kastellet (Roskilde)|Kastellet]], og Wied anvendte siden konsekvent denne betegnelse for sit hus. Husets sirlige have blev vedligeholdt af en gartner der gik for at være meget streng, hvorfor Wied kaldte ham "justitsråden".<ref>Eddie Salicath, 1946, s. 218-19.</ref>

I hans sidste år blev hans indtægter mindre, og han led af kraftige mavesmerter; det var den kombination, der førte til hans beslutning om at "gøre en ende på det hele". Den 24. oktober 1914 indtog han en dødelig dosis [[cyankalium]].

Gustav Wied skrev digte, skuespil og de såkaldte satyrspil, skuespil med grundige beskrivelser af interiører, stemninger og personernes tanker. Satyrspillene er Gustav Wieds fornyelse af den danske litteratur. Hans største satyrspil ''Dansemus'' blev udgivet i 1905. Dets motto er: ”Ja, vi danser alle efter en højere Lirekasse, Deres Excellence”.

Det blev senest opført på [[Aarhus Teater]] i 2001. Hans populæreste teaterstykke er "Skærmydsler", der blev opført med [[Daimi Gentle|Daimi]] og [[Jytte Abildstrøm]] på sidstnævntes teater. Senest på [[Folketeatret]] med [[Malene Schwartz]] og [[Sonja Oppenhagen]].

Opsummér redigering:

Angiv venligst dine kilder, så dit bidrag kan verificeres (hjælp)

Kopier ikke tekst fra hjemmesider eller andre medier (respekter ophavsretten)

Ved at gemme dit bidrag, indvilliger du uigenkaldeligt i at udgive det under CC BY-SA 4.0-licensen og GFDL, således at det kan redigeres, anvendes og genbruges af alle og enhver under visse vilkår og betingelser. Du accepterer ligeledes at blive krediteret med et hyperlink eller en URL til den artikel, hvortil du har bidraget.

Afbryd Redigeringshjælp (åbner i et nyt vindue)

Signér med dit brugernavn: ~~~~
Wikikode: {{}} {{{}}} | [] [[]] [[Kategori:]] #REDIRECT [[]] <s></s> <code></code> <blockquote></blockquote> <ref></ref> {{Reflist}} <math></math> <includeonly></includeonly> <noinclude></noinclude> {{DEFAULTSORT:}} <nowiki></nowiki>  (skabeloner)

Matematiske tegn: + − ± ∓ ⋅ ∶ ∕ ÷ • × ≡ ≈ ≠ ≤ ≥ ≦ ≧ ∝ ∞ ∘ ∂ ∇ ¬ ⇒ ⇐ ⇔ → ← ° ′ ″
Symboler: – ‰ … ° ~ | ¡ ¿ † ‡ ↑ ↓ • ¶ # ¹ ² ³ ½ ⅓ ⅔ ¼ ¾ · ‘ “ ’ ” ¤ € £ ¥ ₽
Bogstaver: Á á À à Â â Ä ä Ã ã Ç ç Ð ð É é È è Ê ê Ë ë Í í Î î Ï ï Ł ł Ñ ñ Ń ń Ó ó Ò ò Ô ô Õ õ Ö ö Š š Ś ś ẞ ß Þ þ Ú ú Ù ù Û û Ü ü Ý ý Ÿ ÿ Æ æ Œ œ Ø ø Å å

Denne side er i 15 skjulte kategorier:

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Wied" ●Privatlivspolitik ●Om Wikipedia ●Forbehold ●Code of Conduct ●Udviklere ●Statistik ●Cookie-erklæring ●Mobilvisning

●