Næringslivet i Frederikshavn har traditionelt vært centreret omkring fiskeri og havnevirksomhed. I dag er den en en vigtig færge-by med forbindelser til OsloogGöteborg. Byen har også et større sygehus, marinebase og tekniske skoler tilknyttet maritime fag.
Stedet hed tidligere Fladstrand eller Fladestrand efter sin beliggenhed og Flade Sogn, hvortil det hørte. Det var oprindeligt en lille landsby og et fiskerleje, som efterhånden voksede op ved sit rige fiskeri og sin handel. Første gang, Fladstrand nævnes, er formentlig 1572 [2], da det omtales som et sted, hvor der indføres meget tysk øl og andre drikkevarer. Den var tillige et meget benyttet overfartssted til Norge.
Allerede Frederik III lod anlægge Nordre Skanse nord for byen til beskyttelse for havnen. Havnen "havde 4 Batterier" (senere blev den opkaldt efter generalmajor, regimentschef Adam Ludvig Moltke, død 1810, som havde forestået de første anlæg af havnen).
Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690. Tårnet blev i 1975 flyttet 270 meter fra dets oprindelige ståsted
Citadellet Fladstrand blev anlagt 1687 lige sydvest for havnen under ledelse af oberst Anton Coucheron (død 1689). Det bestod af det endnu stående Krudttårnet, der var omgivet af en mur, hvori der var en fæstningsport. Omtrent samtidig anlagdes Søndre Skanse lidt syd for byen. Før 1687 havde en kommando fra skansen ved Hals gjort tjeneste i Nordre Skanse, men citadellet fik da sin egen kommandant og besætning, og kommandantboligen var først ved "det runde tårn", senere i Hornværket.
Omtrent på samme tid, i 1686 fik byen tilladelse til at opføre sin egen kirke, især ved medvirkning af viceadmiral Iver Hoppe og tolder og overkirurg på flåden Peder Visberg [3], og den blev anneks til Flade Kirke fra 1696 indtil 1812, da den fik sin egen præst. Siden forordningen af 31. december 1700 måtte byen svare konsumtion og havde desuden andre byrder til fælles med købstæderne. Længe var den dog kun en lille by: i 1684 havde den 12 huse med 2¾ tønde hartkorn. Byen og dens grund hørte tidligere til Bangsbo, LengsholmogKnivholt; i 1748 solgte Mette Bille, kancellir Hans Lorents Arenfeldts enke, byen til "Indvaaner i Fladstrand" Peder Hansen Høyer for omkring 4.000 rigsdaler, og han solgte den igen i 1775 for 5.000 rigsdaler til Johs. Andersen Glerup, tidligere ejer af EgetiSkærum Sogn, som nogle år efter udstedte skøder til 42 beboere af Fladstrand, tidligere fæstere. År 1730 brændte 10 huse. I 1769 havde byen 525 indbyggere.
Fæstningsværkerne blev løbende udviklet: i 1712 blev de udvidet lidt nord for citadellet Hornværket med bastioner og grave, samt et batteri på holmen Deget omtrent 4.000 alen nordøst for havnen.
I 1764 solgtes kommandørboligen tillige med proviantforvalterens hus, materialgården og bageriet (det sidste havde tidligere ligget i byen, men brændte 1730) til den ovennævnte Peder Høyer, som lod dem til dels nedrive. Samme år solgtes bygningen i Nordre Skanse til kaptajn Müllertz.
Frederikshavn blev først købstad og fik sit nuværende navn den 25. september1818.[4]
Først ved midten af det 19. århundrede begyndte byen at vokse på grund af havneanlægget, og senere bidrog jernbanernes anlæg til byens udvikling. Byen fik sit våben approberet den 1. april 1898.
Frederikshavn havde omkring 1900 årlig 3 markeder: 1 i april med kreaturer, 1 i september med kvæg, heste og får og 1 i oktober med kvæg og får. Det var torvedag hver onsdag og lørdag.[5]
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 1 bogtrykkeri, 2 teglbrænderier, 2 kalkværker og 1 cigarfabrik.[6] Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 1 bogtrykkeri, 1 teglbrænderi, 3 kalkværker, 2 tobaksfabrikker, 1 garveri og 1 skibsværft, der beskæftigede 40-50 arbejdere, dog fortrinsvis ved reparantioner.[7] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 jernstøberi og maskinfabrik (omkring 80 arbejdere, oprettet til aktieselskab 1898, aktiekapital 225.000 kr.), 3 skibsværfter (1898 byggedes i byen 14 sejlskibe på 276 ton), 1 kalkværk, 1 tobaksfabrik, 1 garveri, 2 hvidtølsbryggerier, 2 mineralvandsfabrikker, 1 eksportslagteri, 1 savskæreri og 2 bogtrykkerier..[5]
I Frederikshavn blev udgivet to aviser: "Frederikshavns Avis" og "Frederikshavns Folkeblad" (også『Sæby Avis』(eller "Dronninglund Herreds Avis") og『Sæby Folkeblad』blev udgivet i Frederikshavn).[5]
Frederikshavns befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.374 i 1850, 1.467 i 1855, 1.843 i 1860, 2.133 i 1870, 2.891 i 1880, 4.848 i 1890, 6.538 i 1901, 7.176 i 1906 og 7.916 i 1911.[8]
År
1850
1855
1860
1870
1880
1890
1901
1906
1911
Frederikshavn
1.374
1.467
1.843
2.133
2.891
4.848
6.538
7.176
7.917
Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 658 levede af immateriel virksomhed, 1.470 af industri, 980 af handel, 454 af skibsfart, 396 af fiskeri, 105 af jordbrug, 11 af gartneri, 651 af forskellig daglejervirksomhed, 62 af deres midler, 54 nød almisse, og 7 var i fængsel.[9] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.176, heraf ernærede 391 sig ved immateriel virksomhed, 140 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 767 ved fiskeri, 2.743 ved håndværk og industri, 1.382 ved handel med mere, 1.301 ved samfærdsel, 251 var aftægtsfolk, 128 levede af offentlig understøttelse og 73 af anden eller uangiven virksomhed.[10]
Gennem mellemkrigstiden var Frederikshavns indbyggertal voksende: i 1921 9.411[11], i 1925 9.650[12], i 1930 9.882[13], i 1935 10.500[14], i 1940 15.275 indbyggere. Den fremadskridende forstadsudvikling i Flade-Gærum Kommune blev indlemmet i købstaden fra. 1. april 1939.[15]
År
1916
1921
1925
1930
1935
1940
Frederikshavn købstad
8.532
9.411
9.650
9.882
10.500
15.275
Bangsbostrand, Båderne og Nyholmstrand i Flade Sogn
1.726
1.838
2.101
2.047
2.291
-
Øster Flade by i Flade Sogn
694
801
1.202
1.054
1.330
-
Frederikshavn med forstæder
10.952
12.050
12.953
12.983
14.931
14.121
Ved folketællingen i 1930 havde Frederikshavn 9.882 indbyggere, heraf ernærede 612 sig ved immateriel virksomhed, 3.771 ved håndværk og industri, 1.506 ved handel mm, 1.305 ved samfærdsel, 931 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 793 ved husgerning, 845 var ude af erhverv og 119 havde ikke oplyst indkomstkilde.[16]
Bangsbrostrand, Båderne og Nyholmsstrand i Flade-Gærum Sogn
493
875
115
113
31
196
220
4
2.047
Øster Flade by i Flade-Gærum Sogn
88
478
94
175
20
90
96
13
1.054
Frederikshavn med forstæder
1.512
5.124
1.715
1.593
663
1.079
1.161
136
12.983
Under anden verdenskrig var byen en del af tyskernesAtlantvold, og havde status af forsvarsområde, Verteidigungsbereich. Der var kun fire områder med en sådan status i Danmark under besættelsen. De tre andre var Hanstholm, EsbjergogAalborg.
Efter 2. verdenskrig fortsatte Frederikshavn sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 16.827 indbyggere i købstaden, i 1950 18.394 indbyggere, i 1955 20.018 indbyggere, i 1960 22.522 indbyggere[18] og i 1965 24.379 indbyggere.[19]
Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Frederikshavn-egnen omfattende både købstaden og omgivende landsogne.[20]
Havnen har traditionelt været byens økonomiske omdrejningspunkt med fiskeriogværftsindustri. Men efter krisen i både fiskeriet og for værfterne op gennem 1980'erne, har byen formået at gå fra værftsby til værtsby. Man har satset på investeringer i byggerier og andre erhvervsrettede aktiviteter, der kan sikre byens fremtid. Man har valgt at sikre tre kerneområder, som anses for vigtige for byens udvikling – det er erhverv, turisme og bosætning.
Frederikshavn har haft 19 borgmestre siden 1870. Enkelte har som bykonger siddet i mange år, mens andre kun har fået en enkelt mandatperiode. Listen over borgmestre i Frederikshavn og deres tiltrædelsesår ser sådan ud:
Frederikshavn HavnHolger Drachmann, Marine med sejlskibe under indsejling til Frederikshavn Havn, 1902
I Frederikshavn finder man følgende havne ordnet efter placering fra nord til syd:
Rønnerhavn er en lystbåde, jolle- og fritidsfiskerihavn, der er omkranset af 78 røde træhuse. Der er naturlegeplads, samt restaurant.
Frederikshavn Kommunale Havn er en erhvervs- og trafikhavn der omfatter færgehavn, fragthavn og serviceindustri. På havneområdet opererer cirka 100 private virksomheder. Havnen har ca. 4.500 årlige skibsanløb, heraf 3.900 færgeanløb med 1,8 mio. passagerer, 350.000 personbiler, 168.000 lastbilenheder, 2.500 busser og en samlet godsmængde på 2,45 mio. tons.
Frederikshavn Marina er en søsportshavn med, servicebygning, klubhus med sejlerstue for gæstesejlere, udsigtsbroer med grillpladser, 8 ton kran, tømningsanlæg for kemiske toiletter, 24 timers parkering for campingvogne og trådløst internet. Der er også en restaurant på havneområdet.
Neppens Havn ved Bangsbostrand er en lystbådehavn. Det er foreningen Neppens Havns Venner, der står for driften. Havnen har en langtidskontrakt med Frederikshavn Fiskeriforening mod at man står for vedligeholdelsen.
Det har i flere generationer været en tradition for mange at have sin egen jolle eller båd i Frederikshavn, og der er en helt speciel stemning i de små jollehavne, hvor der er aktivitet hele året med pasning af båd og fiskegarn samt besøgende sejlere fra hele Skandinavien.
Frederikshavn Ungdomsskole har til unge mellem 12 og 18 år et udbud af fritidsaktiviteter. Ungdomsskolen samarbejder med de unge, at der skabes rammerne for et aktivt ungdomsmiljø.
Frederikshavn kommunale Musikskole har musikundervisning for børn, unge og voksne i Det Musiske Hus i Frederikshavn, på Kappelborg i Skagen, Manegen i Sæby eller decentralt på folkeskolerne i kommunen.
Heldagsskolen i Frederikshavn er en specialskole, hvor eleverne bliver visiteret til Heldagsskolen for et år ad gangen. Skolen har ca. 34 elever.
Privatskolen i Frederikshavn har børnehaveklasse til og med 6. klasse, 7.-9. klasse og en 10. klasse.
Frederikshavn Friskole har ca. 140 elever fordelt på 0. – 9.klassetrin.
Frederikshavn har gennem årene ændret sin erhvervsprofil og er gået fra at være et traditionelt fiskersamfund til et højteknologisk kommunikationssamfund med fremstillingsvirksomheder, der stiller krav til en veluddannet og specialiseret arbejdskraft.
Har man brug for lufttransport til og fra Frederikshavn, finder man Aalborg Lufthavn, små 30 minutters kørsel fra Frederikshavn. Fra Aalborg Lufthavn, er der fly til eksempelvis København og Amsterdam. Fra Sindal Lufthavn, som ligger små 15 kilometer fra Frederikshavn, er der mulighed for at flyve til i Privatfly, da der ikke er ruteforbindelse herfra.
Frederikshavn Sygehus havde indtil 2007 skadestue og akutmodtagelse på sygehuset, men pga. effektivisering blev denne afdeling nedlagt, og nu benyttes i stedet for Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Hjørring Centralsygehus. Der er dog stadig tilknyttet lægevagt på sygehuset i aften- og nattetimerne.
Der er også tilknyttet en Paramediciner (spec.udd. ambulancebehandler) fra Den Præhospitale Enhed i Frederikshavn, som har sin daglige gang på sygehuset i fast døgnvagt, hvor denne hjælper sygeplejepersonalet, og herfra sygehuset rykker paramedicinerbilen ud.
De fire ambulancer i Frederikshavn har til huse på brandstationen på H.C Ørstedsvej ved Nordjyllands Beredskab, men er drevet af Region Nordjyllands Præhospitale Enhed.
Som i andre havnebyer finder man et bredt udvalg af restauranter og beværtninger i Frederikshavn, ligesom der findes spillesteder med levende musik. Hele året kan man opleve gademusikanter på byens strøg i centrum. Frederikshavn Teaterforening henter hvert år en bred vifte af turnerende teaterforestillinger til byen.
Arena Nord er et kultur-, konference- og sportscenter med over 15.000 m² fordelt på fem haller. Arenaen kan huse op til 4.000 tilskuere til koncerter, 2.500 tilskuere til sportsbegivenheder og mere end 1.800 siddende konference deltagere.
Det Musiske Hus på Rådhuspladsen er et selvejende kulturhus i fusion med Arena Nord. Huset har mange kulturarrangementer som turnerende teater, koncerter, stand-up og foredrag. Stedet har to sale med plads til henholdsvis 450 og 150 personer.
ROMITEA er en forening, som er et resultat af 3 foreninger, der har valgt at slå sig sammen i 2016. De foreninger der slog sig sammen var: Frederikshavn Amatørscene, Eventyret på Knivholt og Frederikshavn Rollespil.
Foreningen beskæftiger sig med teater, middelalder og rollespils verden.
Musikforeningen Underground i Skippergade er et forum for den rytmiske amatørmusik.
Palads Teatreti Danmarksgade er byens biograf med tre sale.
Rødspætte Cup – skandinavisk håndboldturnering for unge
Tordenskjolddagene – historisk byfest og show, der hylder områdets maritime historie ved at iscenesætte levende fortællinger om Tordenskjold og Fladstrand
Som i andre gamle fiskerbyer har religion altid været en naturlig del af hverdagen i Frederikshavn. Blandt Frederikshavn kommunes ældste eksisterende bygninger finder man derfor kirkerne. Der findes 5 middelalderkirker opført i tidsrummet 1150-1250: Skærum Kirke anses for at være den ældste, mens Flade Kirke, Gærum Kirke, Åsted kirkeogElling Kirke er bygget i tiden efter 1200.
Hirsholmenes kirke opførtes omkring 1640 på foranledning af Bangsbos daværende ejer Otto Skeel. Indtil da havde Hirsholmene hørt under Elling Sogn, men utilfredshed med præsten gjorde, at der blev bygget en kirke på Hirsholmene, der samtidigt fik sit eget sogn.
Krudttårnet er i dag hjemsted for et militærhistorisk museum
Frederikshavn har mange kulturelle og historiske institutioner, der på forskellig vis fortæller byens historie, og beskriver den kultur, der er speciel for byen:
Krudttårnsmuseet martellotårnet bygget 1686-1690 i 3 stokværk. Museet viser Fladstrands og havnens historie
Bangsbo Fort med BunkermuseetogNiels Juels Kanoner – Et fæstningsanlæg, der blev bygget af den tyske besættelsesmagt, og indeholder 69 forskellige typer bunkere og 4 kanoner fra artilleriskibet Niels Juel
Frederikshavn Stadsarkiv – Arkivet er byens hukommelse og har til opgave at indsamle og bevare dokumenter af historisk interesse. Derudover laver arkivet udstillinger i Det Kreative Rum på Rådhusets borgertorv
Knivholt herregård – Gården viser en klædedragtudstilling
Museet Sognefogedgården- kan med sikkerhed dateres tilbage til 1713. En gammel parrallelgård. Det eneste sted i Frederikshavn, hvor kan se hvordan befolkningen i området boede omkring 1900-1940. Drevet af frivillige på en levende og autentisk måde. Se mere på www.sognefogedgården.dk
Efter danske forhold findes der usædvanlig mange herregårde på egnen. Som en af de få kommuner i Danmark findes der hele syv herregårde i og omkring Frederikshavn:
Eget herregård, Skærum Sogn – nævnes første gang i 1479 som tilhørende slægten Ornig
Ellinggård, Elling Sogn – nævnes første gang i 1440 som væbnergård til slægten Gyldenstierne, har også huset Peder Wessel, kendt som Tordenskiold, omkring 1700-tallet.
Gærumgård herregård, Gærum Sogn – nævnes første gang i 1350 som væbnergård under slægten Basse
Frederikshavn ligger i et meget varieret landskab med kyst og strand, bakker og smeltevandskløfter samt skov og eng. En række af området attraktioner og rekreative områder inkluderer:
Krudttårnet er den sidste rest af Fladstrand Fæstning, der blev opført i 1686-1690 for at beskytte ankerpladsen ud for det daværende fiskerleje, der lå hvor Frederikshavn nu ligger. Tårnet er i dag hjemsted for et militærhistorisk museum og tjener samtidig som Frederikshavns vartegn.
Hirsholmene – Danmarks nordligste øgruppe kan nås med postbåden fra Frederikshavn Havn
Jernalderkældrene er syv stenbyggede kælderanlæg til opbevaring fra slutningen af den keltiske jernalder. Blandt de ældste fund er jernalderkældrene ved gården Løgten. Lignende stenbyggede kælderanlæg er fundet ved udgravninger omkring Frederikshavn bl.a. ved Donbæk, ved Bækmoien og ved Dalgård nær Tolne og Grønhede. Man kender ikke disse kældres funktion, men formoder, de har tjent som forråds- og opbevaringsrum.
Katsig Bakker – Kuperet lyng- og skovområde ca. 15 kilometer vest for Frederikshavn
Kennedyparken er en park med en lille sø bag gymnasiet med ænder og fugle og anlagte beder med blomster, planter og agaver.
Kigud – 121 meter høj bakke ved Gærum med en kæmpehøj på toppen. Kigud er udsigtpunktet øverst på Studebakken
Palmestranden er Danmarks eneste palmestrand, med ægte palmer, beliggende på Nordstranden. Palmerne overvintrer i kommunens drivhuse, men hvert år i maj vender de tilbage på stranden. Nordstrand har bådehavn og restaurant
Pikkerbakken – En 3 kilometer lang og 71 meter høj kystskrænt syd for byen
Plantagen – Bypark med scene, fuglevolierer, sø og legeplads beliggende med Fladstrand Kirke som nabo
Fodslaw Frederikshavn er en vandreforening der foruden de almindelige vandreture også har andre arrangementer.
Motionsløbeklubben FAK66 er en klub der arrangerer motionsogatletikløb på alle niveauer. Klubbens medlemmer spænder fra nybegyndere til aktive marathon-løbere.
Frederikshavn Firmaidræts Klub er en motionsklub, med ca. 2.000 medlemmer, hvor alle uanset tilhørsforhold kan deltage i aktiviteterne. Klubben arrangerer mange forskelligartede arrangementer.
Da Danmark var vært for EM i fodbold for kvinder 1991, blev den ene af semifinalerne spillet i Frederikshavn. I 2007 blev VM i floorball for kvinder afviklet i Frederikshavn. Det danske landshold opnåede ved den lejlighed en 6. plads.
Frederikshavn er en traditionsrig by inden for brevduesporten, og har således hele tre foreninger, der deltager i flyvninger fra ind- og udland. Blandt de mest kendte i sporten bør nævnes den legendariske Emil Pilgård, der i sin levetid tilhørte den ypperste elite i Danmark.[kilde mangler]
Frederikshavn er rigt udsmykket af både lokale og nationale kunstnere og skulptører, og som en del af arkitekturen finder man mange spændende udsmykninger i husenes facader i gaderne omkring centrum. Flere af byens bygninger er illumineret, så de om aftenen og natten fremstår som monumentale kunstværker. Byens centrum, Fisketorvet, er et eksempel på, hvordan tradition og fornyelse har skabt et torv, der skifter karakter med døgnets rytme.
Lodstorvet – Skabt af Flemming Johansen, med udsmykning der henter sin inspiration i det maritime miljø
Løvebrønden – Brønd ved Bangsbo Museum med statue lavet af Thorvald Bindesbøll
Mindesmærket for isbådsulykken ved Frederikshavn 26. februar 1956 – rejst ved Frederikshavn Kirke til minde om fire marinere, der døde under redningsaktionen af fire drenge, der var gået ud på isen.
Sparegris – GranitstenskulpturiSøndergade der lavet af den lokale kunstner Sven Bovin
Steler – 22 skulpturer, steler, af Poul Erland (f. 1937), placeret parvist i gågaden
Stenaldermand opfinder hjulet – Granitmonument i Tordenskjoldsgade fra 1981 af Sven Bovin
Stenbiderfontænen – Fontæne med springvand på Nytorv lavet af Sven Bovin
Stjernefuglen – skulptur ved Nørregade lavet 1978 af den lokale kunstner Erik Skjoldborg (1940-1997)
Tordenskjold – En statue fra 1990 af Poul Erland på Fisketorvet der viser Tordenskjold
Tubablæseren – Bronzestatue ved Rådhus StrædeafArne Ranslet (f. 1931)
Vinden – Skulptur i Rimmensgade lavet af Freddy Fræk (f. 1935)
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 31
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 164
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 32
^Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 153
^Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 151 (Flade-Gærum forstæder) og 153 (Frederikshavn)
^Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 77
^Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 125
Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.
Denne artikel handler om selve byen Frederikshavn. Ordet Frederikshavn bruges ofte også som en kort betegnelse for Frederikshavn Kommune.
Danmark
Uddybende artikel: Frederikshavns historie
Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.
Borlänge, Sverige
Bremerhaven, Tyskland
Paamiut (Frederikshåb), Grønland
Larvik, Norge
North Tyneside, England
Riga, Letland
Rovaniemi, Finland
Vestmannaeyjar, Island
