For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
 HøjestereterKongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på ChristiansborgiKøbenhavn. Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning. Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes OverlandvæsenskommissionogOverudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1] I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen. Historie og bygning[redigér | rediger kildetekst] Højesteret blev oprettet af Frederik 3.i1661.[2] Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen. Dommere[redigér | rediger kildetekst]Højesteretsdommere beskikkesafregenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som prøvevoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2. Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.[3] Pr. 22. februar 2023 er der 17 højesteretsdommere. Udover de 17 er højesteretsdommer Lars Bay Larsen på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen.[4] De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten. Liste over nuværende højesteretsdommere[redigér | rediger kildetekst] Højesteretsdommere pr. februar 2023:[4]
Præsidenter[redigér | rediger kildetekst]I perioden 1674-1758 fandtes der både en『øverste tilforordnede』og en justitiarius for Højesteret. RigskanslereniDanske Kancelli var født『øverste tilforordnede』indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident. Øverste tilforordnede[redigér | rediger kildetekst]
Justitiarii (indtil 1919)[redigér | rediger kildetekst]
Præsidenter (siden 1919)[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
55°40′35.05″N 12°34′43.09″Ø / 55.6764028°N 12.5786361°Ø / 55.6764028; 12.5786361
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
